Interne dokumenter viser: Socialdemokratisk minister drømte om at lukke kostskolen Herlufsholm midlertidigt

Da historierne om grov mobning, vold og krænkelser på den prominente kost-, grund- og gymnasieskole Herlufsholm var på alles læber i foråret for to år siden, fulgte daværende børne- og undervisningsminister, socialdemokraten Pernille Rosenkrantz-Theil, særdeles tæt med i sagsbehandlingen. Allerede et år før Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) kom med sin endelige afgørelse, gjorde ministeren det klart internt over for sine embedsmænd, at hun ønskede, at skolen fik en straf, der kunne mærkes. Det viser intern korrespondance. Stod det til Pernille Rosenkrantz-Theil, skulle man ligefrem lukke ned for undervisningen eller selve skolen i en periode, mens tilsynet fortsat undersøgte sagen. Sådan refererer den daværende departementschef ministerens ønske i en intern korrespondance mellem STUK og ministeriet i marts 2022. En sådan sanktion var imidlertid ikke juridisk mulig. Og det ville da også have været »meget voldsomt« og »livstruende for skolen«, siger advokat med ekspertise i frie skoler, Jens Brusgaard, i dag. Ved at sende den slags tydelige meldinger ned gennem systemet til embedsmændene, spiller ministeren »højt spil« og risikerer at gøre både sig selv og ministeriet inhabil i sagen, mener juraprofessor Frederik Waage. Sagen er ikke mindst interessant, fordi den minder om et forløb på adoptionsområdet, Pernille Rosenkrantz-Theil senere blev involveret i. Ved en regeringsrokade sidst i 2022 forlod Pernille Rosenkrantz-Theil Børne- og Undervisningsministeriet og blev i stedet minister i Social- og Bolig- og Ældreministeriet. Ved endnu en regeringsrokade torsdag i denne uge, røg hun helt ud af regeringen. I stedet meddelte hun, at hun stiller op som kandidat til overborgmesterposten i Københavns Kommune, når der er kommunalvalg næste år. Pernille Rosenkrantz-Theil har ikke ønsket at stille op til et interview i denne artikel. STUK har ikke ønsket at kommentere forløbet. Kongehuset og Danske Bank Herlufsholm har alle dage været en særlig institution. Skolen blev etableret i 1565 og kunne dermed for få år siden fejre sit 450-års jubilæum. I dag har skolen omkring 1.000 elever. Adelige, kendte og magtfulde danskere har gået på den traditionsrige skole ved det tidligere kloster i Næstved, herunder administrerende direktør i Danske Bank, Carsten Egeriis, skuespiller Pilou Asbæk og tidligere baronesse Caroline Fleming. Skolen har på mange elever gjort et uudsletteligt indtryk. Den nuværende formand for skolens bestyrelse, Boozt-topchef Hermann Haraldsson, siger ligefrem, at han »skylder skolen alt«. Men for en stribe elever har tiden på skolen givet anledning til følelser af en ganske anden karakter. For to år siden gik der hul på års hemmelighedskræmmeri, da tidligere elever stod frem i en TV 2-dokumentar med historier om grov mobning, vold og krænkelser. Et forløb, der fik Kongehuset til at trække kronprins Christian ud af skolen. I en ny podcast i fire afsnit undersøger Berlingske den helt særlige kultur, der hersker på skolen. Podcasten fortæller om hemmeligheder, tavshed, skjulte loger, subkulturer, tvang, overgreb, knivstikkeri og tavshedsklausuler. Og en retsbog, hvor særligt én sætning springer i øjnene: »Herlovianere sladrer ikke om hinanden«. Dokumenterne, Berlingske har fået indsigt i, viser, at ministeren tidligt i sin ministerperiode – også længe før danskerne fik kendskab til TV2s dokumentar – havde en endog særdeles stor interesse i de danske kostskoler, herunder Herlufsholm. Allerede i 2021 bad hun STUK lave et tematisk tilsyn på skolerne. Pernille Rosenkrantz-Theil ønskede at »undersøge eksisterende præfektsystemer«, fremgår det af et dokument. Tilsynet blev afsluttet med en henstilling om, at skolen skulle være opmærksom på at forebygge mistrivsel blandt eleverne. Herlufsholm redegjorde ifølge STUK »tilfredsstillende« for, hvad man ville gøre på området. Men ministerens interesse bestod, viser en orientering til STUKs direktør i november 2021. En overskrift på dokumentet er: »Problem«. Her fremgår det, at departementschefen i ministeriet kontaktede STUK og sagde, at ministeren »har været i kontakt med en, der er bekendt med udarbejdelsen af et tv-program om Herlufsholm«. Ministeren havde fået at vide, at der »skulle indgå en række cases om fysisk og psykisk afstraffelse.« På baggrund af blandt andet ministerens »melding om forlydender«, blev et nyt tilsyn iværksat i december 2021. I det halvandet år, der fulgte, undersøgte STUK forhold på skolen. I maj 2023 var STUK klar med sin endelige afgørelse: Styrelsen havde en »alvorlig bekymring for elevkulturen og elevtrivslen på skolen«. STUK fandt »alvorlige brud på lovgivningen«, Herlufsholm havde ikke overholdt det, der hedder »frihed og folkestyrekravet«. Som konsekvens skulle skolen blandt andet betale 27 millioner kroner tilbage, svarende til et halvt års statsstøtte. Intern korrespondance fra de halvandet år, STUK undersøgte forholdene, viser, at forløbet blev fulgt endog meget tæt af ministeren. Flere gange bad hun konkret om at få at vide, hvordan skolen kunne blive sanktioneret. »Hvad påtænker STUK at gøre ved en skole, hvor elever fortæller om den type »kultur«? »Traditionsbestemt mobberi«. Hvis ikke vi har lovgivning, der kan fange den slags, så må I gerne komme med et oplæg til, hvordan vi kan gøre noget ved det. Jeg opfatter dette som ekstremt alvorligt,« refereres ministeren for at have sagt på et internt møde i marts 2022. Få dage efter bad ministeren desuden om »muligheder for at reagere over for bestyrelsesformanden for Herlufsholm (jf. gult kort)«, fremgår det af et referat. Senere i marts 2022 oplistede embedsmænd i STUK efter ministerens ønske, hvilke sanktionsmuligheder, STUK rådede over. Der stod blandt andet: »Der er ikke hjemmel i loven til midlertidigt at suspendere undervisningen/skolevirket, hvis der måtte opstå begrundet mistanke om, at en skole ikke kan løfte sit ansvar som fastsat i loven, medens forholdet undersøges.« Det fik den daværende konstituerede departementschef til at spørge, om det var korrekt. »Det er denne mulighed M (ministeren, red.) egl. ville ønske hun havde,« lyder det videre i kommentaren fra departementschefen. Departementschefen bekræftes efterfølgende af embedsværket i, at sådan er juraen: Det var med andre ord ikke en mulighed i loven at imødekomme ministerens ønske og lukke for hverken skolen eller undervisningen, mens potentielt alvorlige forhold blev undersøgt. »Vidtgående« og »voldsomt« Jens Brusgaard er advokat hos Trolle Advokatfirma og har en særlig ekspertise i frie skoler. Han har ført sager på vegne af flere frie skoler, især muslimske friskoler, hvor STUK har sanktioneret skolen. Han undrer sig over, at ministeren ikke afventer, at embedsmændene er kommet til bunds i sagen. »Det er bemærkelsesværdigt, så meget ministeren blander sig og afsøger handlemuligheder i en sag, som ikke er færdigbehandlet. På det her tidspunkt er der kommet beskyldninger og udsagn fra elever og forældre, men ikke beviser. Man er nødt til seriøst at få skolens forklaring først,« siger Jens Brusgaard. Han er enig i embedsmændenes tolkning af spørgsmålet om hjemlen og opfatter desuden meldingen fra Pernille Rosenkrantz-Theil som ude af proportioner. »Der ville være meget vidtgående at lukke skolen eller undervisningen ned i en periode. Der går 1.000 børn på Herlufsholm. Det ville være meget voldsomt og for mig at se en overreaktion, hvis man havde sagt, at nu må I ikke drive skole, indtil det her er undersøgt til bunds,« siger Jens Brusgaard og tilføjer: »Der er ingen tvivl om, at det ville være livstruende for skolen, fordi man må forvente, at langt de fleste forældre ville flytte deres børn. Så ville skolen stå uden indtægter og sandsynligvis aldrig åbne igen.« Inhabilitet »smitter« Frederik Waage, professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, mener at »ministeren spiller højt spil med sit engagement i sagen«, og at hun »gør sig selv og ministeriet sårbart.« »En minister må gerne gå ind i enkeltsager, og nogle gange er det nødvendigt, for at en regerings politik kan blive gennemført. Men det åbner for nogle problemer, når man fraviger de almindelige arbejdsgange og ikke holder armslængde til enkeltsager. Ministeren risikerer at gøre sig selv inhabil i forhold til sager, hun har forholdt sig til i de tidlige stadier,« siger han. Når ministeren går så dybt ind i sag som forløbet på Herlufsholm, er det ikke kun hende selv, det kan blive et problem for, vurderer han: »Bliver ministeren inhabil, er hele ministeriet inhabilt og man risikerer så i værste fald, at de afgørelser, der træffes i sagen, bliver ugyldige,« siger han. Netop spørgsmålet om inhabilitet er et tema, som embedsmændene i ministeriet oplyser ministeren specifikt om, mens sagen bliver behandlet i STUK. Eftersom STUK er i gang med en »uafsluttet tilsynssag« med Herlufsholm, »som kan ende med, at der skal træffes en afgørelse« må ministeren udelukkende omtale sagen i offentligheden i »meget overordnede termer med fokus på sagens faktiske omstændigheder,« fremgår det i marts 2022. »Der gøres opmærksom på, at en inhabilitet »smitter af« nedad i hierarkiet, hvilket betyder, at også STUK bliver inhabil i en sag, hvor M (ministeren, red.) er inhabil,« står der videre. »Højt spil« Herlufsholms ledelse har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, fordi skolens ledelse i sommer stævnede STUK. I stævningen argumenterede Herlufsholms advokater i Bruun & Hjejle for, at afgørelsen fra maj 2023 mod skolen var »usaglig«. De mente også, at man kunne »anføre andre grunde til støtte for ugyldighed, herunder inhabilitet.« Som en del af søgsmålet krævede Herlufsholm de 27 millioner støttekroner tilbage. Juraprofessor Frederik Waage forventer, at Herlufsholms advokater i retten vil argumentere for, at ministeren blander sig for meget i sagsbehandlingen: »Man vil gøre gældende, at opførslen indikerer, at fratagelsen af tilskud skyldes et usagligt politisk ønske om at straffe Herlufsholm ekstraordinært hårdt.« Forløbet om ministerens særlige interesse for sanktioner mod Herlufsholm er særligt interessant, fordi der tegner sig et billede af en minister, Pernille Rosenkrantz-Theil, som endnu en gang blander sig meget indgående i den sagsbehandling, en styrelse under ministeriet laver, påpeger Frederik Waage. Det samme var ifølge ham tilfældet i forbindelse med en dokumentar på DR, der påviste alvorlige problemer på adoptionsområdet. Dengang gik ministeren også »meget langt ind i Ankestyrelsens sagsbehandling,« siger Frederik Waage. »Ministeren og hendes øverste embedsmænd bryder grænserne ned mellem ministerie og styrelse, når departementet i så høj grad involverer sig i styrelsens sagsbehandling,« siger han. Pernille Rosenkrantz-Theil meldte i sommeren 2023 ud, at hun gerne ville gå »meget, meget kritisk« til problemer på adoptionsområdet, der ifølge ministeren »mindede om menneskehandel.« Efterfølgende, i januar i år, meddelte ministeriet så i en pressemeddelelse, at ministeren havde »imødekommet« at stoppe adoptionsformidling fra alle lande i verden på baggrund af en indstilling fra Ankestyrelsen, som har ført tilsyn med adoptionsområdet. Der var bare ét problem: Ankestyrelsen havde aldrig sendt sådan en indstilling. Pernille Rosenkrantz-Theil sagde efterfølgende, at ordlyden havde været »forkert«, og at det var en »krystalklar fejl«, imidlertid erindrede hun ikke, hvorvidt hun selv havde godkendt den fejlbehæftede pressemeddelelse. https://www.berlingske.dk/politik/interne-dokumenter-viser-socialdemokratisk-minister-droemte-om-at-lukke